Herdins Lakbejdse Aqua er en færdig bejdseopløsning med bindemiddel, der er opbygget af mikropigmenter. Den har længere åbningstid end vores traditionelle bejdser og er derfor nem at påføre. For den uøvede er det let at få et jævnt og flot resultat og en holdbar overflade – alt i én arbejdsgang.
Lakbejdse Aqua findes i 10 forskellige farver. Produktet er vandbaseret og svanemærket, hvilket gør det skånsomt for miljøet og behageligt at bruge. Desuden påvirkes det mindre af sollys end andre bejdser. Derfor er Lakbejdse Aqua et godt alternativ for dig, der værdsætter miljøprofilen, og til overflader, der vil være meget udsat for sollys.
Forbehandling
Lav altid en prøvebejdse på samme træsort for at kontrollere nuancen, før du begynder. Slib overfladen i åreretningen med korn 120 sandpapir eller lignende. Tidligere behandlede overflader skal slibes og eventuelt behandles med grundrens (målarsoda). Grundrensen skal herefter skylles grundigt af.
Påføring
Rør bejdsen rundt, før du begynder at arbejde. Bejdsen skal påføres rigeligt og stryges ud i åreretningen. Bejdsen jævnes hurtigt ud på overfladen med en opvredet svamp eller en afstrøget pensel. Hvis der opstår tendens til overlappening, fugtes området med mere bejdse, og partiet bearbejdes med en hvid slibenylon, så farven udjævnes. Afslut med at aftørre/jævne ud med en opvredet svamp.
Efterbehandling
Efterbørstning med en panelbørste eller hvid slibenylon giver en mere behagelig overflade. Ved behov for højere slidstyrke på overfladelaget kan der overlakeres med Herdins Lakbejdse Aqua.
Rengøring af værktøj
Stryg pensler og andet værktøj så tørt som muligt.
Vask med vand og opvaskemiddel.
Håndtering & Lagring
Lagres frostfrit i tæt lukket originalemballage, undgå spild og kontakt med hud og øjne.
Affaldshåndtering
Restprodukt afleveres til miljøstation som vandbaseret malingsaffald. Tømte, rengjorte emballager kildesorteres som metal.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ
Lakbejdse Aqua har en smule lavere transparens sammenlignet med Ægte Bejdse eller Lakbejdse. Hvis du skal behandle tidligere lakeret træ, har den heller ikke samme vedhæftningsevne som den traditionelle lakbejdse. Hvis du har købt flere dåser med samme farve, anbefaler vi, at du blander disse, før du påbegynder behandlingen.