BRUGSDATA
Påføringsmetode: Pensel og rulle. Sprøjtning anbefales kun til professionelle.
Fortynding/rengøringsmiddel: Vand, rengøres med sæbe og vand
Anb. filmtykkelse, våd: 90–110 mikrometer
Anb. filmtykkelse, tør: 40–50 mikrometer
Vejledende data for højtrykssprøjte:
- Dyse: 0,46 mm/0,018”
- Sprøjtevinkel: 65°-80°
- Malingstryk: MPa 15–18 / 150 – 180 kg/cm²
Forbrug: Uhøvlet træ ca. 6–8 m2/liter, høvlet træ ca. 8–12 m2/liter
Tørretid: (23 °C, 50 % R.H.): Afhænger af temperatur, luftfugtighed, vind og filmtykkelse. Mal ikke, hvis der er risiko for dug eller regn, før malingsfilmen er tør.
Støvtør: 0,5 timer
Overmalingsinterval, minimum: 2 timer
Minimum påføringstemp. + 5°C Temperatur i luft og underlag bør være over +5°C
BRUGSANVISNING
Forbehandling
Underlaget skal være rent og tørt. På nyt og bart træværk samt trykimprægneret træ påføres 1 lag Gjøco Oljegrunning. Nyt træ, der har stået ubehandlet i mere end 4 uger, rengøres og stålbørstes før behandling med Gjøco Oljegrunning. Alle ender af træ / skårne flader skal være velfyldte med Gjøco Oljegrunning, 3–4 lag vådt-i-vådt. Tidligere behandlede flader rengøres med Gjøco Kraftvask. Løs maling/bejdse/lasur og træfibre fjernes ved stålbørstning/skrabning. På høvlet træ, sidekanter på yderpanel og andre blanke underlag kan stålbørstning/slibning være påkrævet for at sikre vedhæftning. For at opnå bedst mulig kantdækning rundes skarpe kanter af før grunding.
Grunding
På nyt, ubehandlet, bart fabriksbehandlet eller imprægneret træ påføres ét lag Gjøco Oljegrunning. Endetræ og skårne flader bør være velfyldte med Gjøco Oljegrunning, 3–4 lag vådt-i-vådt.
Påføring
På nyt ubehandlet træ påføres 2 lag, og på nyt høvlet træ påføres 3 lag. På tidligere behandlet træ påføres 1–2 lag efter behov, eller op til 3 lag på høvlet træ.
Lagring
Produktet skal transporteres og opbevares stående, tørt og frostfrit.
Affaldshåndtering
Flydende maling må ikke hældes i afløb eller miljøet, men skal afleveres til godkendt modtager af farligt affald.
ØVRIG INFORMATION
Forskellige produktionsnumre skal blandes før brug for at undgå glans- og farveforskelle. Underlaget skal være fast, rent og tørt, før malingen påføres. Underlag, der tidligere er behandlet med linoliemaling/bejdse, kan give blærer. Tidligere behandling med tjære kan føre til misfarvning, som er særligt synlig i lyse farver. Dug på halv-tørre flader kan give matte pletter. Direkte sol på våd eller halvtør flade kan give skindtørring og blæredannelse. Må ikke anvendes på frostent underlag. Maling på brandbeskyttede flader kan give saltudfældning og afskalning. Produktet må ikke fortyndes eller tilsættes andre olier/malingsprodukter. Baser kan tones med GjøcoMix. Påføringstemperatur i luft og på underlaget skal være mindst + 5° C. Emballagestørrelser: 2,7 og 9 liter.