ANVENDELSESOMRÅDE
Indendørs til reparationer, faldopbygning og varmegulve.
UNDERLAG
Beton, gips, klinker, træ, spånplader m.m.
Underlaget skal behandles med Bostik Primer 6000 før spartling. Tætte underlag primes med Bostik Ardagrip Xpress.
PRODUKTBESKRIVELSE
Build 10 er en cementbaseret, hurtighærdende håndspartelmasse beregnet til faldopbygning, nivellering og diverse reparationsarbejder. Anbefalet lagtykkelse er 1-50 mm. Kun til indendørs brug. Produktet indeholder ikke kasein.
ANVENDELSESOMRÅDE
Beregnet til faldopbygning, nivellering samt diverse reparationsarbejder og kan anvendes på varierende typer af faste og rene underlag som f.eks. beton, puds, keramik, sten, letbeton, PVC, linoleum, spånplader, træ m.m. Produktet er beregnet som underlag til tæpper, linoleum, PVC, parket, klinker eller lignende materialer og er fremragende til varmegulve. Kontakt Bostik AB ved lægning på andre underlag.
ARBEJDSBESKRIVELSE
Underlag
Sørg for, at underlaget er fri for støv, snavs, olie, fedt, voks osv. samt fast og hårdt uden løs beton, krakeleret overflade eller lignende. Eventuelt slamlag slibes eller fræses væk. Underlaget skal holde mindst +10ºC. Ved tætte overfladebelægninger skal underlaget være udtørret til maks. 85 % RF.
Priming
For at forbedre vedhæftningen og forhindre hurtig udtørring skal underlaget altid forbehandles med Bostik Primer 6000. Primeren påføres på normalt sugende underlag fortyndet med vand i forholdet 1:3. På stærkt sugende underlag anbefales 2 påføringer. For øvrige underlag, se produktdatablad for Primer 6000. Primeren skal være tør, før spartlingen påbegyndes.
Blanding
Tilsæt rent koldt vand i en ren beholder, tilsæt derefter Build 10. Blandingen udføres med en boremaskine med piskeris til en klumpfri og letflydende masse. Brug vand med en temperatur på +5 til +20ºC. Brug ikke varmt vand, da det kan medføre hurtig udtørring og revnedannelse. Massens temperatur bør ligge mellem +10 og +20ºC.
Påføring
Fordel massen med spartel eller afretter. Blandet masse bør påføres inden for 10-15 minutter. Tiderne afhænger dog af lagtykkelse, temperatur samt underlagets fugtighed og sugeevne. Eventuel efterspartling kan foretages direkte, når spartelmassen kan betrædes, efter 30-45 min.
Ved senere efterspartling skal overfladen primes med Primer 6000 som angivet ovenfor, før der spartles.
OBS!
Ved direkte sollys, høj temperatur, kraftig ventilation eller andre faktorer, der kan fremskynde tørringen, skal overfladen beskyttes mod for hurtig udtørring.
MILJØ & SUNDHED
Produktet indeholder cement og er irriterende. For yderligere information, se vareinformationsbladet.
* Underlaget skal behandles med Bostik Primer 6000 før spartling. Tætte underlag primes med Bostik Ardagrip Xpress.
** De angivne tørretider forudsætter 20°C, maks. 50 % RF og en vis luftudskiftning samt at RF i underlaget er <85 %