Tjærevitriol kan bruges på træ, som tidligere er blevet behandlet med jernvitriol, samt på ubehandlet eller tidligere tjæret træ som træpaneler, facadetømmer, hegn, trætage, plantekasser og andre trækonstruktioner udendørs.
Det bedste resultat opnås, hvis maling med Tjærevitriol udføres i varmt vejr, mindst 10 °C. Produktet bliver da lettere at arbejde med og trænger bedre ind i overfladen. Der behøver ikke tilsættes balsamterpentin.
Da pigmentet synker til bunden ved lagring, er det vigtigt at røre grundigt rundt i bøtten før maling. Rør også rundt indimellem under malingen. Husk at trætjære er et naturprodukt, som kan variere noget i udseende fra forskellige produktioner (batcher). Hvis du har flere bøtter fra forskellige produktioner (se hvid etiket på låget), bør du blande disse med hinanden for at undgå farveforskelle.
Maling: Børst støv, snavs og løs maling væk. Vask alge- og skimmelvækst væk. Overfladen skal være tør ved maling. Mal direkte uden grunder, også endetræ. Brug pensel. Kan også sprøjtes. Kan overmales efter ca. 1-2 døgn. Mal 1-2 gange afhængigt af om det er en ny eller tidligere malet overflade eller typen af underlag.