BRUGSANVISNING
Forbehandling
Overfladen skal være ren og tør. Blankt underlag matslibes med fint sandpapir. Ubehandlet gammelt murværk, tidligere kalkede og meget afsmittende overflader skrabes, børstes og grundes med Gjøco Primer til mur og beton eller Mineralprimer. Gamle paneler vaskes med Gjøco Hustvätt, skylles med rent vand og tørres før påføring af Proff Isolér.
Anvendelse
Til brug som grunding påføres ét lag Proff Isolér. Til spærring af knastgennemslag og misfarvede overflader påføres 2 lag i rigelig mængde. På særligt vanskelige underlag (f.eks. nyt fyrretræspanel, gamle/misfarvede paneler) kan mere end 2 lag være påkrævet - lav en prøveopstrøgning. Bemærk at knastgennemslag er et naturligt fænomen, som med tiden altid vil kunne trænge igennem.
Opbevaring
Luk låget tæt ved opbevaring af maling for at forhindre spild og udtørring. Malingen skal transporteres og opbevares stående, tørt og frostfrit.
Affaldshåndtering
Maling i flydende form må ikke hældes i afløb eller naturen, men skal afleveres til miljøstation for farligt affald.
MILJØMÆRKNING
Gjöco Proff Isolér er godkendt af Miljømærkning Norge og opfylder kravene til Svanemærket.
Svanemærkede produkter:
• Har gennemgået strenge kvalitetstest.
• Indeholder et minimum af kemikalier, der kan skade sundhed og miljø.
• Er drøj i brug, dækker godt og er slidstærk.
ØVRIG INFORMATION
Gjøco Proff Isolér er klar til brug og bør normalt ikke fortyndes. Rør rundt før brug. For at undgå revnedannelse langs panelsamlingerne som følge af fugtændringer, anbefales det at behandle panelbrædderne før montering. Eventuelt kan panelet behandles om vinteren, hvor luftfugtigheden normalt er lavest.