BRUGSANVISNING
Forbehandling
Overfladen skal være ren og tør. Blankere overflader matslibes med fint sandpapir. Ubehandlede gamle mure, tidligere kalkede og meget kridtende overflader skrabes, børstes og grundes med Gjøco Primer til mur og beton eller Mineralprimer. Gamle paneler vaskes med Gjøco Hustvätt, skylles med rent vand og tørres, før Proff Isolér påføres.
Anvendelse
Ved anvendelse som grundmaling påføres ét lag Proff Isolér. Ved spærring af knastgennemslag og misfarvede overflader påføres 2 lag i rigelig mængde. På særligt hårde overflader (f.eks. nye fyrretræspaneler, gamle/misfarvede paneler) kan mere end 2 lag være nødvendigt – foretag en prøveopstrøgning. Bemærk, at knastgennemslag er et naturligt fænomen, som med tiden altid vil kunne trænge igennem.
Opbevaring
Luk låget omhyggeligt ved opbevaring af maling for at forhindre spild og udtørring. Malingen skal transporteres og opbevares stående, tørt og frostfrit.
Affaldshåndtering
Maling i flydende form må ikke hældes i kloakken eller naturen, men skal afleveres til genbrugsstation som farligt affald.
MILJØMÆRKNING
Gjöco Proff Isolér er godkendt af Miljömärkning Norge og opfylder kravene til Svanemærket.
Svanemærkede produkter:
• Har gennemgået strenge kvalitetstest.
• Indeholder minimalt med kemikalier, der kan skade helbred og miljø.
• Er drøj, dækker godt og er slidstærk.
ØVRIG INFORMATION
Gjøco Proff Isolér er klar til brug og bør normalt ikke fortyndes. Omrøres før brug. For at undgå revnedannelse langs panelsamlinger grundet ændringer i luftfugtighed anbefales det, at panelerne behandles før montering. Eventuelt kan panelerne behandles om vinteren, hvor luftfugtigheden normalt er lavest.