Ægte bejdse er et farvestof i pulverform, som du opløser i spilkogende vand. Bejdsen indeholder ikke bindemiddel og er derfor ren og klar. Den høje transparens gør, at Ægte bejdse virkelig fremhæver underlagets årer og struktur. Den giver også den dybde i farven, som mange forbinder med bejdset træ. Bindemiddel er ellers det, der binder farven til den overflade, der behandles.
Da Ægte bejdse mangler bindemiddel, skal materialet efterbehandles med Herdins Bejdselak. Ellers vil overfladen smitte af, selv efter at bejdsen er tørret. Af vores fire bejdsere er det kun Ægte bejdse, der ikke har noget bindemiddel. Det gør Ægte bejdse til valget for dig, der sigter efter højeste kvalitet i slutresultatet, den dybeste farve, fineste åretegning og smukkeste struktur. Bejdsen fås i 24 forskellige farver, som kan blandes indbyrdes. Farvestyrken kan øges eller mindskes efter ønske ved hjælp af mængden af farve, der påføres, og/eller afhængigt af hvor meget vand bejdsen er opløst i. Det giver dig store muligheder for at finde netop den nuance, du leder efter.