Gedeskind er meget smidigt og slidstærkt. Selvom det er tyndere og blødere end oksehud, er det mindst lige så stærkt og mere vandafvisende. En gedeskindshandske egner sig derfor godt til både krævende opgaver og arbejde, hvor der kræves god fingerføling.
Handsker til montering, værksted og lettere industri. Disse handsker har egenskaber som smidighed og god fingerføling. Mange monteringshandsker i dag har mange smarte funktioner, og visse er også ergonomisk udformet for øget komfort. De er ikke lige så slidstærke som handsker til groft arbejde, men præcisionen er helt klart overlegen.
En CE-mærkning betyder, at handsken mindst opfylder de standardkrav, som EU stiller til beskyttelseshandsker i henhold til EN 420. EN-standarder er direktiver fra EU, som indeholder krav til produktet, testmetoder og krav til, hvordan produktet skal mærkes. Hvis samtlige krav er opfyldt, kan beskyttelsesproduktet sælges i hele EU.
2122X viser, at handsken beskytter mod mekaniske risici i henhold til den nyeste standard, som blev opdateret i 2016. Jo højere tal, desto bedre egenskab:
a. Slidstyrke - Højeste beskyttelsesniveau er 4. b. Skærefasthed - Højeste beskyttelsesniveau er 5. c. Rivefasthed - Højeste beskyttelsesniveau er 4. d. Punkteringsmodstand - Højeste beskyttelsesniveau er 4. e. Skærefasthed ISO13997 - Højeste beskyttelsesniveau er F. f. Stødbeskyttelse (valgfri test) - P ved godkendelse.