Generelle fakta
Alle beskyttelseshandsker skal opfylde EN 420 - generelle krav til beskyttelseshandsker. Denne generelle standard regulerer minimumskravene for en handske.
Kravene kan opsummeres således:
• Handskerne skal være formålstjenlige
• Konstruktionen af handsken og dens materialer skal være sikre for brugeren
• Der foreligger visse krav til mærkning for producenten
• Størrelser og mål på handsken skal opfylde standardnormer for håndstørrelser
• pH-værdien skal ligge mellem 3,5 og 9,5, og kromindholdet skal være mindre end 3 mg/kg
Mekaniske risici
Dette piktogram viser, at handsken beskytter mod mekaniske risici i henhold til den nyeste standard, som blev opdateret i 2016.
Jo højere tal, desto bedre egenskab:
a. Slidstyrke - Højeste beskyttelsesniveau er 4.
b. Skærestyrke - Højeste beskyttelsesniveau er 5.
c. Rivestyrke - Højeste beskyttelsesniveau er 4.
d. Punkteringsmodstand - Højeste beskyttelsesniveau er 4.
e. Skærestyrke ISO13997 - Højeste beskyttelsesniveau er F.
f. Stødbeskyttelse (valgfri test) - P ved godkendt.
Handsker til fødevarehåndtering har ekstra høje krav, for at en vedvarende hygiejne kan garanteres. De er godkendt i overensstemmelse med de krav, som EU stiller for sikker fødevarehåndtering. Disse handsker er særligt velegnede til fødevareindustrien, storkøkkener, restauranter og lignende.
Handsker med beskyttelse mod aggressive kemikalier er i de fleste tilfælde klassificeret i kategori III - højrisikobeskyttelse. De bør være certificeret i henhold til EN374 for sikker håndtering af kemikalier. For at vælge den rette handske skal man oplyse CAS-nummeret på de kemikalier, der skal håndteres, så den korrekte anbefaling kan gives.